Klik her for at åben Elevplan i et nyt vindue Klik her for at åben WebUntis i et nyt vindue Klik her for at åben OutlookWeb i et nyt vindue
 
 
 

Uddannelsen til social- og sundhedshjælper


Bemærk venligst !! - skolen tilbyder uddannelsen tre gange om året i Fredericia og Horsens og to gange om året i Vejle..

Varighed:
Det tager et år og to måneder at blive social- og sundhedshjælper.

For at blive optaget på uddannelsen skal du have:
Du skal have gennemført grundforløb eller have mindst et års uddannelse eller et års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør eller, anden relevant erfaring, der svare til de ovenstående kvalifikationer, herunder grundforløb i erhvervsuddannelserne eller, tilsvarende kvalifikationer fra udlandet svarende til ovenstående.

To-kulturelle ansøgere uden afgangsbevis fra en dansk skole eller tilsvarende, skal have opnået:
sprogkundskaber svarende til dansk 3 eller dansk 2 suppleret med 6 måneders relevant praktik eller have bestået grundforløbet.

Du kan vælge enten at starte på skolen eller i praktikken. Du veksler igennem hele din uddannelse mellem teori og praktik. Du kommer på skole tre gange og to gange i praktik i løbet af din uddannlese til social- og sundhedshjælper.

Teori:
I skoleperioderne har du en række områdefag, grundfag og valgfag. Du får f.eks. undervisning i kost, personlig pleje, samfundforhold, kultur, dansk, rengøring, madlavning. Alle fagene slutter med en eksamen.

Praktik:
Du bliver ansat i en kommune, hvor din praktik foregår. Du kommer i praktik i hjemmeplejen, på plejehjem og dagcentre eller andre steder hos mennesker, der har brug for hjælp.
Du skal have interesse og forståelse for:
arbejdet med ældre, syge og handicappede.
værdien af at vise respekt for andre mennesker.
sociale og kulturelle forskelle
Du bliver tilknyttet en praktikvejleder, som vil hjælpe dig i dit praktikforløb. Praktikken afsluttes med, at din praktikvejleder evaluerer praktikken, som du skal bestå.

Optagelseskriterier:
Der er de bedst kvalificerede elever der optages. De elever der opfylder de formelle optagelseskrav og som får afslag pga. manglende uddannelsespladser vil blive henvist til andre skoler der udbyder uddannelsen og som har ledige uddannelsespladser.

Økonomi:
Du bliver ansat i en kommune og får elevløn under hele uddannelsen.
Se din elevløn på FOA`s hjemmeside - kilk her for at komme der til.

Job:
Der er gode muligheder for at få job, efter at du har afsluttet din uddannelse til social- og sundhedshjælper.

Videreuddannelse:
Efter uddannelsen kan du søge optagelse på uddannelsen til social-sundhedsassistent.

 
Værd at vide!

Start på uddannelse: 
Uge 2 
Ansøgningsfrist:
Bemærk! - at ansøgningsfristen
er forlænget til fredag i uge 43
med start i uge 2. 2012
Løbende frem til den 30/9 
Skriftligt svar sendes:
Fredag i uge 47 

Start på uddannelse: 
Uge 16  
Ansøgningsfrist: 
Løbende frem til den 9/12. 
Skriftligt svar sendes:
Fredag i uge 8

Start på uddannelse: 
Uge 36  
Ansøgningsfrist: 
Løbende frem til den 20/4 
Skriftligt svar sendes:
Fredag i uge 25

Optagelseskriterier
Det er de bedst kvalificerede elever der optages.
 

 
Værd at vide !

Hjælp til at gennemføre din uddannelse


Hvis du har problemer med f.eks. at læse eller andre faglige problemer, så er der hjælp at hente under dit uddannelsesforløb på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia og Horsens.

 

Du kan via din underviser få kontakt til skolens læsevejleder, som vil kunne tilbyde dig mange former for hjælp, det kan være: 

Lydbøger til de bøger der bruges i undervisningen

Tilbud om at komme i en lektiecafe

Gennem S.U-styrelsen er der mulighed for at søge IT-hjælpemidler og studiestøttetimer





THE SOSU'S PÅ FACEBOOK